facebook instagram linkedin 
Kære

Endelig pibler vandet frem - og det er ikke til at stoppe
Vi er midt i en valgkamp, hvor vandet for alvor er kommet op til overfladen. Vi er spændte på, hvor det strømmer hen efter valgkampen - men vi fortrøstningsfulde: For vandet ser ud til at blive i overfladen.

Mens vi venter, er der gode ting at bruge tiden på - og vi håber du vil være med 💧

Kom og vær med den 22.marts 13-16: Indvielse af grundvandsparken

Vi indvier Vallestrup Lærende Grundvandspark søndag den 22. marts kl. 13–16Vallestrupvejen 27 mellem Holbæk og Vipperød – på Vandets dag.

Glæd dig til oplæg, workshops, debat, kunst og ikke mindst vand og natur – tre timer fyldt med viden og inspiration for børn og voksne.
  • Kunst og eksperimenter med vand, jord og landskab ved billedkunstner Anna Weber Henriksen og Fors’ Skoletjeneste
  • Eksperimenter med vand, dræn og landskab ved billedkunstner Nis Rømer, Skovgro
  • Smag på lokalt grundvand og drikkevand ved Fors A/S
    Visioner og fælles fremtidsdrømme for natur og skov ved Holbæk Kommune og Skovgro
  • Litterær markvandring med Rikke Holmslykke og Mette Madsen, Holbæk Bibliotek
  • Debat med lokale aktører, fagfolk og parterne bag
Parken indvies og dagen åbnes af Jarl Sabroe, formand for Klima-, Miljø- og Naturudvalget i Holbæk Kommune; Karim Friis Arfaoui, Fors, Bente Villumsen, Dansk Økojord A/S og Lotte Rømer Grove, Skovgro

Se det fulde program her og skriv til info@skovgro, hvis du har spørgsmål.

Indvielsen er arrangeret af Skovgro sammen med de øvrige parter bag Vallestrup Lærende Grundvandspark; Fors A/S, Holbæk Kommune og Dansk Økojord A/S.

💧💧💧

Vallestrup Lærende Grundvandspark
‘Vallestrup Lærende Grundvandspark’ er en 67 ha stor grundvandspark, der tidligere har været konventionelt dyrket landbrugsjord, og som er kortlagt som nitratfølsomt indvindingsområde.

Sammen med Holbæk Kommune hjælper Skovgro natur og skov frem i store dele af parken og laver et åbent vand- og skovaboratorium for læring, kunst, formidling og debat i tæt samarbejde med en række lokale borgere, foreninger og uddannelsesinstitutioner. På de resterende ha sikrer Dansk Økojord økologisk landbrug.

Jordkøbet er gennemført i et samarbejde mellem fonden Dansk Økojord og det tværkommunale vandselskab Fors for Holbæk, Roskilde og Lejre kommune. Grundvandsparken sikrer tre af Fors' kildepladser, der producerer ca. 60 pct. af Fors' samlede vandproduktion til Holbæk.

I starten af 2026 overtog Holbæk Kommune 44 ha af det samlede areal ved Vallestrupvejen 27. Det er de hektarer, Skovgro er med til at udvikle med fokus på naturnær tilplantning, kunstnerisk formidling og eksperimenterende aktiviteter.

    Støt Skovgro🌱


    Skovgro hjælper natur og skov frem i fællesskab, hvor drikkevandet er truet. Gennem plantedage, workshops, debatter, og kunstneriske projekter inviterer vi borgere til at deltage i naturens forandring og udvikle et mere bæredygtigt samspil med den.

    Vi ønsker at styrke vores arbejde for at vi som borgerne kan tage aktivt del i den nødvendige omlægning af landet og sikring af vandet.

    Vi har brug for din støtte for at kunne omsætte de stærke samarbejder, vi har med vandselskaber, kommuner, foreninger og uddannelsessteder for at sikre drikkevandet, biodiversitet og fremme borgernes deltagelse i de grønne omlægninger.

    Meld dig ind i foreningen, giv en donation, køb en jordandel eller fortæl om Skovgro til en ven. Alt gør forskel!

    Virksomheder kan også tegne medlemskab, købe jordandele, være sponsorer og/eller indgå samarbejde om projekter og aktiviteter.

    Der plantes æbletræer på en velbesøgt november plantedag på Vallestrup Jordstykke, afholdt i samarbejde af Ørskov Begravelsesforretning og Skovgro

    Sæt også kryds her - Nye Skovgro-arrangementer


    Sæt kryds den 8. april: Samtale om hvordan vi beskytter grundvandet via kunsten på Roskilde Festival Højskole kl. 19.30
    Billedkunster og medstifter af Skovgro Nis Rømer og Forfatter Shekufe Heiberg deler ud af deres erfaringer og sammen udforskes hvordan vi kan gentænke vores relation til vandet gennem kunsten. Arrangementet er et samarbejde med Skovgro, Grønt Omstillingsforbund Roskilde og Roskilde Festival Højskole. Læs mere her

    Sæt kryds den 26. april: Skovgros generalforsamling, Vallestrup Lærende Grundvandspark kl. 13.00-16.00
    Det er tid til Skovgros årlige og altid berigende generalforsamling. Vi håber at kunne være i den smukke lade ved Vallestrup Lærende Grundvandspark mellem Holbæk og Vipperød. Mere info følger.

    Du kan også møde Skovgro i Holbæk Kommune den 17.marts og den 14.april
    Vi står klar med en stand, når Holbæk Kommune inviterer til aften-infomøder om Grøn Trepart i Jyderup og Tølløse. Læs mere og tilmeld dig her


    Afholdte Skovgro-arrangementer i 2026

    I starten af det nye år har Skovgro
    • Fået masse af gode ideer til aktiviter og naturgørelse til Vallestrup Lærende Grundvandspark på et velbesøgt borgermøde på Holbæk Bibliotek
    • Vundet prisen som Årets Klimaprojekt 2025 den 17. januar - Læs mere her
    • Haft en stand til Danske Vandværkers fagmesse den 29. januar - Læs mere her
    • Deltaget i temadag om den grønne trepart den 5. februar - Læs mere her
    Skovgros forperson Lotte fortæller om Skovgro på Temadag om Grøn Trepart, arrangeret af Grøn Omstillingsforbund - Roskilde

    Hvad dømmer du om?

    Og har du lyst til at være med?


    Skovgro har to arealgrupper: Vallestrup Arealgruppe og Nyrup Arealgruppe. Arealgrupperne planlægger aktiviteter på jordstykkerne, lærer om vand og skovrejsning, får nye kontakter, har det sjovt og alt muligt andet imens. Har du lyst til at være med? Du kan være med i det omfang, der passer dig.

    Det kan også være, du har lyst til at give en hånd med til kommunikation, fundraising, foreningsudvikling eller andet.

    Skriv til Skovgros forperson Lotte på info@skovgro.dk - hvis du vil høre mere, eller har ideer og gode råd til Skovgro
    Grønne hilsner
    Skovgros bestyrelse
    Lotte Rømer Grove

    Skovgros bestyrelse består af Anne Tortzen, Amalie Tilma, Julie Munk, Peter Kirkhoff Eriksen, Susan Münster, Nis Rømer, Søren Børsting (næstforperson), Lotte Rømer Grove (forperson), og med Solvejg Jakobsen og Niels Levinsen som suppleanter
    🌿🌿🌿
    Skovgro
    facebook instagram linkedin 
    Email Marketing Powered by MailPoet