Det så – og mærkede – vi onsdag den 9. september en smuk sensommer tidlig aften. Her var en god flok samlet til et par timer med til registrering, læring om markens arter, sansning og fællesskab på Skovgros nyeste jordstykke, Vallestrup Levende Grundvandspark ved Vipperød i Holbæk. 

Vi startede med et lille oplæg fra Peter Kirkegaard om udviklingen fra mark til skov og forskellige planters strategier for at etablere sig og overleve.

Så var det sansetid. Sikkert ført af Kirsten Vagn lyttede, så, duftede og mærkede vi på naturen omkring os fra en lille høj med udsigt over området. Vi gik ud og så på områdets nuværende beboere, bl.a. kongelys, røllike, slangehoved og læge-oksetunge.

Tak for en smuk sensommerdag med dejligt samvær i vores alle sammens Grundvandspark 

Vallestrup Levende Grundvandspark

Vallestrup Levende Grundvandspark er en borgernær grundvandspark på 67 ha. ved Vallestrup mellem Holbæk og Vipperød, der beskytter 60 pct. af Fors Vand Holbæks vand. Her går grundvandsbeskyttelse, natur, skov, rekreative oplevelser og økologisk landbrug går hånd i hånd.

Vallestrup Levende Grundvandspark blev indviet 22 marts 2026 og er ikke siden blevet sprøjtet. I løbet af de næste år står Skovgro for at hjælpe naturen frem på 7 ha af parken.

Bag parken står Skovgro, Holbæk Kommune, Fors Vand A/S og Dansk Økojord.