Temperaturen er faldet, skyggerne er blevet lange, og om ikke alt for længe står julen for døren. Derfor inviterer Skovgro til hygge under åben himmel på Nyrup Jordstykke.
I skæret af bål og fakler planter vi træer og laver juledekorationer af ting, vi finder i naturen. Vi skal sidde ved vores nye træmøbler, der blev bygget i sensommeren.
Program:
Kl. 11.00-11.30 – velkomst, introduktion til aktiviteter og Skovgro, samt lidt julesang.
Kl. 11.30- 13.30 – plante træer, finde materialer og lave juledekorationer.
Kl. 13.30- 14.00 – afrunding og sang.
Vi giver kaffe/te/kakao og boller, men man er velkommen til at medbringe egen madpakke.
Skovgro sørger for træer, spader, ler og lys til dekorationer. Medbring selv kalenderlys, hvis man ønsker at bruge det.
Tilmeldingsfrist er tirsdag den 18. november til: nyrup@skovgro.dk
Vi glæder os til at se dig.