Lørdag d. 3. august bag Nyrup Vandværk summede engen af liv. Fra kl. 10 til 13 byggede tusindvis af insekter og mennesker side om side, da Skovgro inviterede til Kunst i naturen og Insekternes Dag.

Vi havde samlede kogler, pilegrene, stubbe og rødder, savede, borede og bandt små hjem sammen. Huse til bier, biller, larver, fluer og svampe voksede frem i græsset mellem kaffe, saftevand og boller.

Vi byggede boer med tagrygge, skjulesteder og sprækker, hvor insekterne kan flytte ind — og mens vi hamrede og tegnede, blev engen fyldt med grin, nysgerrige spørgsmål og nye idéer til, hvordan vi kan give plads til alt det levende, vi ikke altid ser.

Her er digtet, som fulgte os hele dagen, mens vi byggede:

Byg bo med Skovgro

Arkitektur,
hvor billerne kan tage en lur
midt i græs og strå
ligger myrerne snart på må og få.
Bierne, de skal bo i huler med kanter
og der skal være plads til tusind tanter
Larver og orme skal også have et bo
et bo hvor de kan være to og sige hej! nabo.
Der er også fluer, hvepse og myg
og en tagryg
skal der være på taget,
så blæst og vind ikke puffer taget af.
Og der er alle de organismer vi ikke kan se
som bor i det ved vi bygger med
en usynligt forgrenet svampeklan
de har deres helt egen byggeplan.

Byg til dyr og insekter med Skovgro
når vi d. 3.8 kl. 10 bygger nyt bo
til alle arter hver især
Kom med os og byg og leg og lær.

Et kæmpe tak til naturen, som tog imod alle de nye hjem.
Vi håber, I kigger forbi næste gang vi åbner skoven, engen eller søen for en ny, levende dag sammen.

(Digt af Helle Christence Ankerstjerne)

FAKTABOKS

Hvad er insekter?
Insekter findes overalt på Jorden og udgør mere end halvdelen af alle kendte dyrearter. I alt kender man ca. 1 million insektarter. Et insekt kendetegnes ved at have en krop opdelt i tre dele: hoved, bryst og bagkrop. De har seks ben, følehorn og ofte vinger – de eneste virvelløse dyr, der kan flyve.

Insekter har ikke har en indvendig knoglestruktur (rygrad), men i stedet har et ydre skelet – et exoskelet. Exoskelettet er en hård skal, der beskytter kroppen, støtter musklerne og mindsker vandtab.

Insekter spiller en uundværlig rolle i økosystemer: de bestøver planter, nedbryder dødt materiale, indgår i fødekæder som byttedyr for fugle og pattedyr og er vigtige indikatorer for naturens tilstand.

De mest almindelige insekter ved mark, skov og sø i Danmark

  • Honningbi (Apis mellifera) – vigtig bestøver for mange planter
  • Humlebier (fx jordhumle og stenhumle) – bestøver især vilde blomster
  • Sommerfugle (fx nældens takvinge, dagpåfugleøje, citronsommerfugl) – farverige bestøvere og indikatorer for biodiversitet
  • Guldøjer – små, fine insekter, som spiser bladlus
  • Mariehøns (fx syvplettet mariehøne) – nyttedyr i haver og på marker
  • Svirrefluer – efterligner hvepse, men er fredelige og effektive bestøvere
  • Tæger – forskellige arter, der lever af planter eller andre insekter
  • Græshopper – fx markgræshoppe, findes på åbne enge og skovlysninger
  • Myrer – danner samfund, bygger tuer og har stor betydning for jordens struktur
  • Biller –lever i jorden, under bark eller i blomster. Barkbiller nedbryder dødt træ
  • Ørentviste – nataktive insekter, som lever i løv og sprækker
  • Bænkebidere – teknisk set krebsdyr, lever i fugtige områder og nedbryder dødt plantemateriale
  • Guldsmede – findes ved søer og vandløb, er rovdyr, der fanger mindre insekter i flugten
  • Vandnymfer – ligner små guldsmede, ses ofte hvilende på planter nær vand
  • Vandkalve – biller, der lever i vandet og er dygtige svømmere
  • Skøjteløbere – kan løbe hen over vandoverfladen ved hjælp af deres lange ben

Levesteder i Danmark
Insekter findes overalt, hvor der er skjul, mad og mulighed for at yngle: under bark, i skovbunden, i gamle træstubbe, blomsterenge, moser og levende hegn. Mange arter er afhængige af bestemte planter eller mikroklimaer.  De mest artsrige lokaliteter i Danmark er gamle, urørte skove. Gamle træer er vigtige levesteder for adskillige insekter. Især mange biller og svirrefluer  er knyttet til veterantræer.

Skematisk overblik over de vingede insekters morfologi.
A: Hoved B: Bryststykke C: Bagkrop

1. følehorn
2.
punktøjne (nedre)
3. punktøjne (øvre)
4.
facetøje
5. hjerne (cerebral
ganglion)
6. forbryst (
prothorax)
7. dorsalt blodkar
8. trachérør og spirakle (trachéens åbning i kutikulaen)
9. midtbryst (
mesothorax)
10. bagbryst (
metathorax)
11. forvinge
12. bagvinge
13. midttarm eller mave
14. hjerte
15. ovarium
16.
bagerste mave (tarm, rectum & anus)
17. anus

18. æggestok (oviduct) og sædgemme
19. bugnernesnor (abdominal gangliekæde)
20.
malpighiske rør
21. trædepude
22. klo
23. fod eller fodled (tarsus)
24. ben (tibia)
25. lår (femur)
26. hoftering (trochanter)
27. fortarm (kro)
28. nerveknude (ganglion)
29. hofte (coxa)
30. spytkirtel
31. baghjerne eller det forreste ganglion (ganglion suboesophagicum)
32. munddele; fra venstre: overlæbe (labrum), overkæbe eller kindbakke (mandibel), underkæbe (maxil) med antennelignende
palpe, underlæbe (labium) med palpe

Kilde: Wikipedia