Skovgros Nyrup Jordstykke er vært for forskningsprojektet ”I økologiske kriser: omsorg mellem generationer og arter”, som gæster jordstykket et antal gange i løbet af 2025.

Projektet undersøger hvordan man kan respondere på de bekymringer og det ubehag, som økologiske kriser kan fremkalde.

I undersøgelsen skal en gruppe deltagere på tværs af generationer (17-67 år) være med til at plante og jordforbedre arealet. Deltagerne tager også del i et gruppesamtaleforløb med fokus på tanker og følelser om og i de økologiske kriser.
Forskningen leverer bidrag til en ny klimapsykologi og til indsigter og tilgange til feltet bæredygtigheds-dannelse.

Projektet ledes af lektor i socialpsykologi ved AU/DPU Malou Juelskjær, der er medinitativtager til Skovgro. Stiftere af Klimapsykologisk Ungdomsforening Ida Wiggen Kramhøft og Lea Fjellerup Hansen er ansatte i projektet.

 Læs mere her: Omsorg mellem generationer og arter