Hos Skovgro ser vi drikkevandsbeskyttelse som en fælles, langsigtet opgave. Med initiativet “Sammen om Grundvandsparken” arbejder vi for at udvikle arealer, hvor beskyttelse af grundvand går hånd i hånd med naturkvalitet, læring og fællesskab.

Sammen om  Grundvandsparken bygger på:

  • Borgerinddragelse, hvor lokale fællesskaber er med til at skabe og forvalte landskabet. Medejerskab og offentlig adgang står centralt.

  • Naturkvalitet, gennem rejsning af lysåben skov, genskabelse af naturlig hydrologi og regenerativ arealanvendelse. Vi ser på landskabet som helhed og styrker biodiversiteten. Der lyses fredskov på arealet så grundvandet er sikret fremover.

  • Samarbejde med kommuner, fonde og organisationer, så beskyttelse forankres strukturelt og langsigtet og vi løser flere udfordringer samtidigt. Sådan skaber vi størst mulig samfundsværdi.

  • Undervisning, viden og kunst, som gør det usynlige grundvand sanseligt, forståeligt og fælles.

  • God proces Skovgro sikrer en god proces i samarbejde med vandsektoren, med plads og tid til de mange interessenter. Vi har stor erfaring med at samarbejde med stat og kommune og med at samtænke de mange nationale og kommunale strategier med lokale behov og ønsker.

 

Vi samarbejder bl.a. med:

Fors, Danske Vandværker, Klimaskovfonden, Dansk Økojord, Her Gror Vi (Nordea), Holbæks Grønne Lunge, Højby Skole, Det kongelige Akademi, Skovskolen, Aarhus Universitet. Øm Folkefælled, Grønt Holbæk, DN og lokale DN foreninger, Billedkunstnere, Holbæk Kommune, Odsherred Kommune, Ørskov Begravelsesforretning, Lokalforum Holbæk, Landskabsværkstedet, Nyrup Vandværk, Birkerød Vandværk – og lodsejere.

 

Fakta – kort fortalt

  • 0,09 % af Danmarks areal er i dag reelt beskyttet gennem målrettede drikkevandsindsatser

  • Ca. 160.000 ha er udpeget som sårbare grundvandsdannende områder (SGO)

  • Størstedelen af disse arealer mangler stadig konkret beskyttelse

  • Skovgro er sammen med FORS, Holbæk kommune, Dansk Økojord det BlåGrønne samarbejde og flere andre ved at skabe “Vallestrup lærende Grundvandspark” lige syd for Holbæk.