Grundvandsparker er et fælles gode og et fælles ansvar: Fra minister til forening
”Tak for jeres arbejde – det er jo fantastisk! Det er meget inspirerende, det I har i gang. Det vil jeg gerne arbejde videre med sammen med dig og sammen med andre.”
Sådan sagde miljøminister Magnus Heunicke i aftenshowet i går 27.august i en samtale med Skovgros forperson Lotte Rømer Grove om, hvordan vi sikrer drikkevandet.
Ministeren ønsker langt flere grundvandsparker – altså større arealer, hvor vi sikrer grundvandet.
Du siger bare til Magnus!
Vi står klar med konkrete bud på, hvordan lokale grundvandsparker kan realiseres i samarbejde med kommuner, lodsejere, vandselskaber, foreninger og virksomheder.
Allerede nu tager vi de første skridt til en grundvandspark i Holbæk – sammen med Holbæk, Fors, Dansk Økojord, Det Blågrønne Samarbejde, Ørskov Begravelsesforretning og mange flere.
Vi glæder os til at dele erfaringerne med alle i hele landet.