I 2025 modtog Skovgro midler fra Odsherred Kommunes Klimapulje, og derfor var vi d. 17. januar 2026 med i konkurrencen om titlen som Årets Klimaprojekt 2025. Til den årlige Klimabazar i Pakhuset i Nykøbing Sj. stemte gæsterne og juryen på os, så vi vandt. Tusind tak!

“Jeg er meget stolt på Skovgros vegne” siger Skovgros næstforperson, Søren Børsting, som tog imod prisen.

“Dommerne lagde stor vægt på Skovgros potentiale til at udbrede vores arbejde med både læring og borgerinvolvering i skabelse af natur og det at vi skaber fællesskaber, der både inkluderer børn, familier, voksne og ældre.”

Præmien er en fest for Skovgros frivillige, venner og samarbejdspartnere.

Der var seks nomineringer til projektet og de var alle gode. Madbanken, som er et stort projekt, med frivillige, der indsamler og uddeler mad, der ellers vil blive smidt ud, var en af konkurrenterne.

I stedet for at konkurrere, aftalte vi at samarbejde med dem, så de vil hjælpe Skovgro med råvarer til det arrangement vi har vundet.