Skovgro laver pionersamarbejde sammen med alle, der ønsker at være med til at øge biodiversitet, beskytte drikkevand og modvirke klimaforandringer
Samarbejdspartnere i Skovgro
Sammen med vandselskabet FORS A/S arbejder Skovgro på at finde nye borgerdrevne måder at sikre rent drikkevand i relation til den kommende lovpligtige beskyttelse af boringsnære vandindvindingsområder (BNBO) samt i forhold til det grundvandsdannende opland for boringerne. Undervejs er Dansk Økojord A/S kommet med i samarbejdet. Sideløbende er vi i fuld gang med at etablere relationer til private vandværker, for også her at kunne være stærke samarbejdspartnere i forhold til jordopkøb og drikkevandsbeskyttelse. Vi er åbne for samarbejder med vandværker alle steder i landet!
Vallestrup jordstykket
Skovgros første jordstykke ‘Vallestrup Jordstykket’ er på 2,7 ha og ligger mellem Holbæk og Vibberød. Her hjælper Skovgro naturen frem sammen med medlemmer, lokale virksomheder, skoler og andre interesserede.
Skovgro er støttet af Partnerskab for bæredygtig vandforsyning, som Region Sjælland og Danske Vandværker står bag. Partnerskabets arbejder for at fremtidssikre drikkevandet.
Skovgro er en almennyttig forening.
Skovgros bestyrelse består af
Lotte Rømer Grove (forperson og medstifter)
Lotte har over tid været optaget af klima- og biodiversitetskrisen, og af at skabe rum for at gøre forskel i fællesskab. Lotte er cand.scient.adm fra RUC og arbejder som strategisk konsulent i Center for Offentlig-Privat Innovation med at fremme innovation og samspil på tværs om løsninger på samfundsmæssige udfordringer. I Skovgro arbejder hun energisk for og med alt mellem himmel og jord, der knytter sig til foreningens formål. Lotte er for nylig flyttet i hus i Holbæk – og glæder sig meget til at gøre haven vild og fuld af bær og grøntsager.
Malou Juelskjær (næstforperson og medstifter)
Malou er ph.d. og lektor i socialpsykologi på Aarhus Universitet og underviser om og forsker i menneskelige tilblivelses- og læreprocesser, og hvordan disse processer er forbundet med det mere-end-menneskelige. Malou er særligt engageret i udviklingen af foreningens natursyn og naturarbejde.Hun bruger blandt andet Skovgro som case i sin undervisning og forskning, og looper forskningsindsigterne tilbage til Skovgro. Hun er også optaget af, hvordan foreningen både kan arbejde med at give mennesker konkrete anledninger til at gen-forbinde sig til jord, planter og arbejde for systemiske forandringer. Malou bor på Nørrebro i København med udsigt til 120 år gamle lindetræer.
Nis Rømer (medstifter)
Nis er billedkunstner, underviser og kurator. Han har en Master i offentlig ledelse fra CBS. Han arbejder med bæredygtighed og har tidligere undervist på kunstakademier i ind- og udland, på Skov og Landskab ved Københavns Universitet og på Kunsthøjskolen i Holbæk. Nis er forperson i Dansk Kunstnerråd og arbejder pt sammen med bl.a. Danmarks Statistik på at opbygge data om kunstnere. Medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab og andre bestyrelser. Han underviser og bor i Holbæk. I Skovgro er han med til at lave forretningsudvikling, web og videns og kunstprogrammet. Nis er bestyrelsesmedlem og medstifter af Skovgro.
Anne Tortzen
Anne er ekspert i borgerinddragelse og demokrati og er optaget af nye former for samarbejde, demokrati og deltagelse i den grønne dagsorden. Hun er uddannet cand.scient.pol med en ph.d. i offentlig forvaltning. Anne er til daglig leder af Center for Borgerdialog, hvor hun forsker og rådgiver om inddragelse, demokrati og samskabelse. Hun bor i et rækkehus i Vanløse, hvor hun er med til at gøre bebyggelsens park ‘vildere’.
Søren Børsting
Søren er ny som pensionist. Før har kan arbejdet som konsulent i Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark. Her arbejdede Søren bla. med højskolernes folkeoplysende tiltag i lokalområderne og højskolernes pædagogiske udvikling. Søren er uddannet skolelærer og har arbejdet det meste af sit arbejdsliv som højskolelærer, viceforstander og forstander. I Skovgro vil Søren gerne arbejde på at skabe projekter, der giver unge en mulighed for at kunne deltage i initiativer, der kombinerer konkret arbejde med kendskab til og forbedring af naturen. Han bor i sit sommerhus syd for Rørvig og i en andelsforening i Vanløse.
Julie Munk
Julie er optaget af de grundlæggende samfundsforandringer, der kan gøre vores liv og levevis bæredygtige. Hun får stor energi af at skabe samarbejder, der kan fremme dette potentiale. Det gælder også til dagligt, hvor hun som seniorprojektleder i Center for Offentlig-Privat Innovation arbejder med den grønne omstilling med særligt fokus på emissionsfri adfærd og cirkulær omstilling. Julie er vokset op ved skoven, og finder stor ro og fordybelse i naturen hele året rundt. Nu bor hun i hus ved Amager Strand, hvor haven kan være vild og havet gerne besøges dagligt.
Solvejg Jakobsen
Solvejg er engageret pensionist og har hele livet igangsat, involveret sig og gjort forskel i et væld af lokale foreninger, råd og organisationer, der arbejder for natur, grøn omstilling, fællesskab og lokaldemokrati. Ofte har der også været fokus på at fremme mental sundhed. Solvejg var fx primus motor i at starte Grønt Råd i Holbæk, og har siddet i DNs lokalbestyrelse i Holbæk i over 30 år. Solvejg er uddannet sygeplejerske og har det meste af sit arbejdsliv arbejdet for bedre vilkår for borgere med psykiske lidelser. I Skovgro vil Solvejg gerne arbejde for en levende demokratiske forening, hvor alle kan få adgang til at nyde og lære om/af naturen. Hun bor på et landsted lidt uden for Holbæk og er så godt som selvforsynende.
Niels Levinsen (suppleant)
Niels er optaget af den grønne omstilling og naturen, både når det gælder de store spørgsmål og når det bliver mere konkret. Niels’ yndlings-apps er Merlin og Seek. Med dem er der ikke et nyt fuglefløjt eller en ny blomst, der ikke bliver bestemt. En god del af hans fritid bliver brugt på cyklen, hvor han udforsker ukendte hjørner af DK. Der bliver også slappet af i haven i Sorø, som bliver vildere og vildere. Når han ikke har fri, er han på job i Slagelse Kommune, hvor han er klima- og bæredygtighedskonsulent.
FAQ
I gennemsnit udleder hver dansker 13 ton CO2e årligt i følge Concitos seneste opgørelse. Heraf er 18% relateret til den offentlige sektor og altså ikke direkte relateret til personligt forbrug. Gennemsnittet dækker dog over at der er forskel i forbrugsmønstre. Concito opererer med en skalering på danskere med 6 kategorier fra ’lav indkomst, lav udledning’ (8,9t) til ’høj indkomst, høj udledning’ (25 t).
Klimarådet anslår at klimaeffekten ved arealomlægning af landbrugsjord til skov er 5,6 Ton CO2e pr. ha pr. år.
Én skovandel på ca 200 m2 absorberer anslået 112 kg CO2e pr. år (5,6 ton/ (10000m2/200m2)).
Beregningen er et gennemsnit over tid da skov absorberer forskelligt alt efter beplantningstype og grad, og om det er nyplantede træer, i fuld vækst eller gamle. I praksis opnås den bedste effekt ved både selv at udlede mindre og være med til at skabe mere skov.
Skovgro følger Klimaskovfondens anbefaling om at CO2 effekten er et bidrag til den nationale klimamålsætning.
Klimaskovfonden har en god side om opgørelse af CO2 optag i en skov, læs den på deres blog.
Du kan investere i en jordandel fra Skovgro her og være med til at styrke biodiversiteten.
Vi kortlægger biodiversiteten og naturressourcer i de områder vi arbejder med. Dermed kan vi bygge på det der findes og både følge og dokumentere hvordan skovene styrker biodiversiteten.
Indtil udgangen af 2022 kan der laves frivillige aftaler mellem lodsejere, forsyningsselskaber, kommunen og andre aktører om ikke at bruge pesticider i nærheden af drikkevandsboringer. Der er altså nu en åbning for at skabe gode løsninger inden et evt påbud. Regeringen har netop send et forslag i høring om at udvide denne frist. Med forslaget får kommunerne pligt til via påbud at forbyde sprøjtning i BNBO senest januar 2025, hvis de frivillige aftaler ikke er nok (Kilde: Danva 7.6.2023)
Skovgro arbejder med BNBO, der har herlighedsværdi eller er tæt på beboelse, så flest mulige kan få adgang til skovene. Dermed skaber vi mest mulig værdi for natur og mennesker.
- Hvad er BNBO
Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er defineret som nærområder til boringer til almene vandforsyninger, hvor der er en særlig risiko for forurening af det grundvand, som bruges til drikkevand. - Antal og omfang
Der er 5.607 BNBO per 1. januar 2022, Indtil videre er der vurderet en risiko for 2902 BNBO. - Hvordan sikres de?
Skovdyrkning over drikkevandsområder er en af de bedste sikringer af drikkevandet. Hvis skoven gøres til fredskov gælder det i princippet evigt.
AKTUELT
“Kommunerne får med aktplanen pligt til via påbud at forbyde sprøjtning i BNBO senest januar 2025, hvis de frivillige aftaler ikke er nok.”
KL og forsyningsselskaber;
“Der skal mere tempo på arbejdet med at sikre BNBO.
Til vandværker og forsyningsselskaber
Skovgro indgår samarbejder med både mindre vandværker og større forsyningsselskaber om at skabe skov over eller i nærheden af BNBOer. Vi kan varetage hele processen fra kontakt med lodsejere over at danne en lokal forening, lave skovrejsning og plan for vedligehold og dermed sikre vandforsyningen fremover, og skabe værdi for jeres brugere og for lokalområdet.
Kontakt os for at høre nærmere på: info@skovgro.dk
Mere Viden
Danske Vandværkers værktøjskasse til BNBO her
Miljøministeriets FAQ om BNBO